Selskab bag coronavaccine går efter børsnotering i USA

Biotekselskabet Vaccitech vil børsnoteres i USA.
Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052
Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052
af ritzau finans

Biotekselskabet Vaccitech, der har været med til at opfinde coronavaccinen udviklet af Astrazeneca og Oxford University, går efter en børsnotering i USA, der værdisætter selskabet til 613 mio. dollar.

Det skriver Reuters.

I forvejen har Vaccitech siden det blev stiftet rejst 216 mio. dollar fra blandt andet Gilead Sciences, Sequoia Capital China og Oxford Sciences Innovation, skriver Reuters.

I forbindelse med noteringen i USA udbydes 6,5 mio. ADS'ere, der hver repræsenterer en aktie. Afregningskursen ventes i intervallet 16-18 dollar per styk. I bedste fald vil Vaccitech dermed få tilført 117 mio. dollar til sine udviklingsprogrammer inden for hepatitis B, prostatakræft og ikke-småcellet lungekræft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også