MedWatch

EU er tæt på kontrakt for 1,8 milliarder doser fra Pfizer

Biontech og Pfizer har leveret mere stabilt end de andre vaccineproducenter, og kontrakten er udvidet markant.

Foto: TIZIANA FABI/AFP / AFP

EU-Kommissionen er tæt på at indgå en aftale med Biontech og Pfizer om levering af 1,8 milliarder vaccinedoser.

"Vi samarbejder med BioNTech og Pfizer om en ny kontrakt, siger formanden for EU-Kommissionen," Ursula von der Leyen, på et pressemøde på Pfizers fabrik i Belgien.

Den vil ifølge von der Leyen resultere i 1,8 milliarder doser i perioden 2021 til 2023. Hun tilføjer, at den ventes underskrevet i løbet af de kommende dage.

Tidligere fredag skrev nyhedsbureauet Reuters med en kilde i EU-Kommissionen, at aftalen allerede var indgået. Det er altså ikke tilfældet.

EU har i forvejen to kontrakter med Biontech og Pfizer for i alt 600 millioner doser. Der er ikke umiddelbart meldinger om, hvornår de mange ekstra doser skal leveres.

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at sikre, at der er vacciner nok på længere sigt. Biontech og Pfizer har øget deres produktion i Europa de seneste måneder. Det har resulteret i flere doser til Europa.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skriver på Twitter, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt, at kapaciteten på Pfizers fabrik i Belgien øges med 20 procent.

Det store anlæg i byen Puurs vil om et år kunne producere en milliard doser årligt, tilføjer von der Leyen.

EU har oplevet en del problemer med leveringer af de forskellige vacciner mod coronavirus.

Vaccinen, der er udviklet af tyske Biontech, har været den mest stabile.

De seneste dage har man blandt medlemslandene og i EU-Kommissionen overvejet, om man skal anlægge en retssag mod Astrazeneca. Målet skulle være at sikre sig flere doser.

Astrazeneca har ikke leveret som aftalt i kontrakten. Der er dog ikke truffet en beslutning om sagsanlæg endnu. Danmark er holdt op med at benytte vaccinen fra Astrazeneca på grund af sjældne - men alvorlige - bivirkninger.

Med den seneste EU-aftale med Pfizer og Biontech kan hele EU's befolkning blive vaccineret mod coronavirus i de næste to år. Der skal bruges to stik for at få fuld effekt af vaccinen.

Medlemslandene aftalte sidste sommer at overlade opgaven med at indgå kontrakter med producenterne af vacciner til EU-Kommissionen.

Kommissionen har indtil videre indgået kontrakter med seks producenter.

To af disse vacciner er endnu ikke godkendt i EU. Det er vaccinerne fra Curevac og Sanofi-GSK.

Den største aftale er indgået med BioNTech og Pfizer. De øvrige kontrakter er indgået med Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Før fredagens melding om den store kontrakt havde EU indgået aftaler om køb af i alt 2,6 milliarder doser.

Mere fra MedWatch

Zealand Pharma-topchef: "En meget travl tid for os"

Der er tralvt hos Zealand Pharma, som i næste måned står over for den vigtige lancering af blodsukkermidlet Zegalogue i USA. Ifølge topchef Emmanuel Dulac er biotekselskabet godt i gang med at levere på dets plan for lanceringen, ligesom han venter at kunne melde nyt ud om forventningerne til glepaglutid i andet kvartal.

Den frivillige ordning med suspenderede vacciner vakler

Ordningen, der skal gøre det muligt for danskerne frivilligt at vælge at lade sig vaccinere med en vaccine fra Astrazeneca eller Johnson & Johnson, vakler. Hvis en vejledning fra Sundhedsstyrelsen bliver ført ud i livet, kan ordningen blive for kompliceret at gennemføre, er vurderingen. Og er den overhovedet en god idé?

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier