MedWatch

Falske coronavacciner dukker nu op

Medicinalkæmpen Pfizer har kunnet konstatere, at der er sket salg af falske vacciner med selskabets varemærke og mærkater.

Foto: CHRISTOF STACHE/AFP / AFP

Kriminelle har - måske ikke så overraskende - set deres snit til at udnytte det desperate behov for coronavacciner flere steder i verden.

Medicinalkæmpen Pfizer har således kunnet konstatere, at der er sket salg af falske vacciner med selskabets varemærke og mærkater.

Det skriver The Wall Street Journal.

I Mexico har 80 personer således fået en falsk dosis coronavaccine, som de hver betalte 1000 dollar for, og i Polen har myndighederne også fundet glas, tilsyneladende indeholdende et antirynke-middel frem for en vaccine mod covid-19. I Polen har ingen dog fået indgivet de falske vacciner.

"Alle på planeten har brug for den. Mange er desperate for at få den. Vi har en meget begrænset forsyning, en forsyning, som vil blive øget, og andre selskaber vil komme ind i markedet. I mellemtiden er der en perfekt mulighed for kriminelle," siger Lev Kubiak, Pfizers globale sikkerhedschef, til The Wall Street Journal.

I USA og i Mexico har myndighederne også lukket et utal af hjemmesider, der påstod at sælge vacciner eller være forbundet til kendte vaccineproducenter.

Mere fra MedWatch

Zealand Pharma-topchef: "En meget travl tid for os"

Der er tralvt hos Zealand Pharma, som i næste måned står over for den vigtige lancering af blodsukkermidlet Zegalogue i USA. Ifølge topchef Emmanuel Dulac er biotekselskabet godt i gang med at levere på dets plan for lanceringen, ligesom han venter at kunne melde nyt ud om forventningerne til glepaglutid i andet kvartal.

Den frivillige ordning med suspenderede vacciner vakler

Ordningen, der skal gøre det muligt for danskerne frivilligt at vælge at lade sig vaccinere med en vaccine fra Astrazeneca eller Johnson & Johnson, vakler. Hvis en vejledning fra Sundhedsstyrelsen bliver ført ud i livet, kan ordningen blive for kompliceret at gennemføre, er vurderingen. Og er den overhovedet en god idé?

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier