Medie: Briter overvejer at droppe Astrazenecas vaccine til unge

Ifølge unavngivne, men højtplacerede kilder er de britiske myndigheder bekymret ovr Astrazeneca-vaccinen og overvejer måske ikke give vaccinen til unge længere.
Ifølge Channel 4 News er de britiske myndigheder også ved at gøre sig nye overvejelser i forhold til AstraZenecas vaccine mod covid-19. Danmark, Norge og andre lande har suspenderet brugen, mens man undersøger, om der en forbindelse til sjældne blodpropper hos vaccinerede. | Foto: RAUL ARBOLEDA/AFP / AFP
Ifølge Channel 4 News er de britiske myndigheder også ved at gøre sig nye overvejelser i forhold til AstraZenecas vaccine mod covid-19. Danmark, Norge og andre lande har suspenderet brugen, mens man undersøger, om der en forbindelse til sjældne blodpropper hos vaccinerede. | Foto: RAUL ARBOLEDA/AFP / AFP
AF RITZAU

De britiske sundhedsmyndigheder er i gang med at overveje et forslag om at begrænse brugen af Astrazenecas vaccine på yngre mennesker. Det rapporterer Channel 4 News.

TV-kanalen henviser til to højt placerede kilder.

Vaccinen fra Astrazeneca har i Danmark og andre lande været mistænkt for at være skyld i sjældne blodpropper og flere dødsfald.

Det er på samme baggrund, at de britiske overvejelser er i gang.

"To højtplacerede kilder har fortalt dette program, at mens data stadig er uklare, så er der en voksende holdning, der berettiger at tilbyde yngre mennesker - under 30 år mindst - en anden vaccine." Sådan hedder det i Channel 4's indslag.

Den britiske sundhedsmyndighed MHRA har tidligere ment, at fordelen ved coronavaccinen fra AstraZeneca overstiger enhver mulig risiko for at få blodpropper.

MHRA har foreløbig ikke reageret på Channel 4's historie.

Danmark suspenderede 11. marts stik med Astrazenecas vaccine. Man ville undersøge, om der er en sammenhæng mellem de få vaccinerede personer, der efterfølgende er blevet ramt af blodpropper.

En 60-årig kvinde døde. Også et andet dødsfald er under mistanke for at have relation til vaccinen.

De danske myndigheder vil først i næste uge afgøre, om man skal genoptage brugen af vaccinen.

Astrazenecas vaccine mod covid-19 er den mest brugte i Storbritannien. I Danmark er det indtil videre vaccinen fra BioNTech/Pfizer.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har tidligere vurderet, at man i Europa bør blive ved med at bruge vaccinen. De mulige ulemper opvejes af fordelene, lød det.

Til eksempel har Frankrig afgjort, at vaccinen kun skal bruges til folk, der er over 55 år.

Det sker ifølge de franske myndigheder ud fra antagelsen, at det især er yngre, der har fået konstateret blodpropper efter at være være stukket med Astrazenecas vaccine. Uden dog at sammenhængen er påvist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også