
Salget til hospitaler i USA af Novo Nordisks blødermedicin Novoseven faldt i december med 4,3 pct., når det beregnes henover fire måneder og sammenlignes med en tilsvarende periode frem til og med november.
Det fremgår af data indsamlet af Symphony Health Solutions, skriver Bloomberg News.
I alt blev der solgt Novoseven for 35,6 mio. dollar i december på 22 handelsdage, mens beløbet var på 33,8 mio. dollar i novembers 19 handelsdage.