Til foråret - måske allerede i marts - kan en behandling mod covid-19 udviklet af danske forskere blive testet på mennesker.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Behandlingen foregår ved, at der inhaleres partikler, der slår virus og bakterier ihjel. Den har nu vist sig sikker i dyr.

Bag behandlingen står de to forskere postdoc Elin Jørgensen og professor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet.

"Det er en stor dag for os," lyder det i meddelelsen.

Behandlingen har tidligere vist, at den kan nedkæmpe coronavirus i laboratoriet. Nu er det også sket i grise.

De inhalerede partikler giver immunforsvaret en hånd med at nedkæmpe infektioner i luftvejene.

"Ambitionen er, at den også skal kunne bekæmpe andre infektioner som lungebetændelse, influenza og tuberkulose."

"Alle tre er sygdomme, som millioner af mennesker dør af hvert år på verdensplan," siger de to forskere.

Arbejdet er udført i samarbejde med den norske virksomhed Softox, der har patentet til behandlingsteknologien.

Det er nordmændene, som vil nu vil teste behandlingen i mennesker.

Det begyndte dog i laboratoriet hos Thomas Bjarnsholt, der vil være tilknyttet den norske virksomhed SoftOx Solutions som videnskabelig konsulent.

"Idéen til behandlingen stammer fra vores tidligere forskning, hvor vi udforskede syreopløsningers evne til at bekæmpe infektioner i sår," siger han.

Da corona ramte, slog det ham, at det måske også kunne bruges her. Og det har altså vist sig at være sikkert - i hvert fald i laboratoriet og i grise.

"Hvis alt går, som det skal, kan det potentielt være i marts, man går i gang med fase et, hvor man skal vise, at behandlingen er sikker i mennesker," siger professoren.

Når der udvikles medicin, skal det igennem tre testfaser i mennesker, hvor der gradvist skrues op for antallet af testpersoner.

Arbejdet tager normalt mange år, før det kan blive godkendt og solgt. Men under corona er der dog skruet gevaldigt op for den proces for blandt andet selskaber bag mulige coronavacciner.

De har fået lov til løbende at indsende testdata, i stedet for at det først sker, når det hele foreligger. Det har været med til at skrue op for hastigheden.

I Europa - og derfor i Danmark - er det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som skal godkende ny medicin.