Biotekselskab med dansk storaktionær vil sælge aktier for 1 mia. kr.

Biotekselskabet IGM Biosciences, som familien bag Haldor Topsøe-koncernen står bag, bebuder en ny aktieemission, der denne gang kan indbringe virksomheden op mod 1 mia. kr.
Jakob Haldor Topsøe er formand for Topsøe-familiens holdingselskab, der står bag IGM Biosciences | Foto: Tobias Nicolai/ERH
Jakob Haldor Topsøe er formand for Topsøe-familiens holdingselskab, der står bag IGM Biosciences | Foto: Tobias Nicolai/ERH

Godt ét år efter at have rejst 1,37 mia. kr. gennem en børsnotering i USA er biotekselskabet IGM Biosciences igen på på pengejagt.

Denne gang vil selskabe udstede nye aktier, der i bedste fald kan indbringe virksomheden 170 mio. dollars, knap 1,1 mia. kr. til det videre arbejde med selskabets pipeline.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

IGM udvikler antistofbehandlinger mod kræftsygdomme, og biotekselskabet udfører aktuelt to kliniske fase 1-forsøg med de to lægemiddelkandidater IGM-8444 og IGM-2323.

Biotekselskabet er stiftet i 2010 og er undervejst blevet støttet økonomisk af blandt andre familien bag Haldor Topsøe-koncernen, der ved børsnoteringen ejede 70 pct. af aktierne i selskabet - i forbindelse med børsnoteringen i september 2019 børsnoteret blev ejerfamiliens andel dog reduceret til 40 pct. af selskabet, der har en markedsværdi på 11 mia. kr.

Det er uvist, hvorvidt den kommende aktieemission vil yderligere påvirke Topsøe-familiens ejerandel.

Topsøe-familiens biotekselskab indgår årelang alliance med canadisk antistofselskab Topsøe-familiens biotekfirma starter fase 1-studie med nyt antistof mod kræft Topsøe-familiens biotekfirma stiger på opkøbsspekulation, men familien afviser salg Topsøe-familiens biotekselskab kaster sig over covid-19-midler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også