Sanofi lægger over 2 mia. kr. for hollandsk biotekselskab

Sanofi har budt 5,45 euro per aktie for biotekselskabet Kiadis, hvilket giver en samlet pris på 308 mio. euro, eller knap 2,3 mia. kr.
Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217
Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217
AF RITZAU FINANS

Det franske medicinalselskab Sanofi har indgået aftale om køb af det hollandske biotekselskab Kiadis for 308 mio. euro, eller knap 2,3 mia. kr.

Sanofi byder 5,45 euro per aktie for Kiadis, svarende til en præmie på 272 pct. sammenlignet med fredagens lukkekurs på 1,464 euro.

Købstilbuddet anbefales af Kiadis' bestyrelse, skriver de to selskaber i en fælles meddelelse.

Med overtagelsen får Sanofi adgang til Kiadis' teknologiplatform samt lægemiddelkandidater til behandling af kræft og covid-19.

Kiadis mest fremskredne lægemiddelkandidat, K-NK002, er i fase 2 til forebyggelse af tilbagefald i stamcelletransplanterede patienter med akut leukæmi.

Kiadis planlægger desuden et fase 1/2 program med en lægemiddelkandidat mod covid-19.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også