MedWatch

Selskaber genoptager lovende vaccineforsøg efter pause

Uforklarlige bivirkninger var med til at standse forsøg med mulige coronavacciner. Nu er de genoptaget i USA.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Medicinalselskaberne AstraZeneca og Johnson & Johnson har fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at genoptage kliniske forsøg med en mulig coronavaccine.

Forsøgene var blevet standset af USA's lægemiddelstyrelse, FDA, for at undersøge, om alvorlige bivirkninger hos forsøgspersoner kunne være forbundet med de mulige vacciner.

Indtil videre er der blevet registreret mere end 223.000 coronarelaterede dødsfald i USA. Landet var det eneste i verden, hvor AstraZeneca ikke har været i stand til at genoptage forsøg, efter at en deltager blev syg for seks uger siden.

"FDA gennemgik alle sikkerhedsdata fra forsøg globalt og konkluderede, at det var sikkert at genoptage forsøget," siger AstraZeneca.

Johnson & Johnson melder også, at virksomheden er klar til at genoptage sine forsøg med en mulig coronavaccine, efter at en forsøgsperson blev syg af uforklarlige årsager.

Der er ikke fundet nogen indikationer på, at vaccinen forårsagede hændelsen, oplyser selskabet.

Johnson & Johnson melder desuden, at virksomheden også er i dialog med andre landes myndigheder om at genoptage forsøg.

De to mulige coronavacciner er blandt flere kandidater, der testes i tredje og sidste fase inden en endelig godkendelse.

Forsøg med AstraZeneca og University of Oxfords fælles vaccine, der bliver testet på 30.000 mennesker i USA, er allerede blevet genoptaget i Storbritannien, Brasilien, Sydafrika og Japan.

I USA er de to topkandidater til at få godkendt en vaccine selskaberne Pfizer og Moderna. Begge forventer at anmode om godkendelse i næste måned.

Danmark har indgået aftaler med flere medicinalselskaber, der prøver at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Det er EU-Kommissionen, der på vegne af EU-landene har indgået aftaler med selskaber som AstraZeneca, Sanofi-GSK og Johnson & Johnson om at købe de mulige vacciner, hvis de ender med at blive godkendt til brug.

Mere fra MedWatch

Allarity indgår partnerskab om udvikling af kræftmidler til børn

Biotekselskabet Allarity har indgået en aftale med det spansk-amerikansk biotekfirma Oncoheroes Biosciences, der forpligter sig til at udvikle to af Allaritys kræftkandidater til børn. Med en børnegodkendelse på plads vil Allarity kunne få godkendt sin topkandidat på det amerikanske marked, som selskabet håber på sker senere i år.

Amerikansk coronavaccine er over 90 pct effektiv

Amerikanske Novavax oplyser mandag, at selskabets vaccine viser 90,4 pct. effektivitet mod flere forskellige varianter af covid-19. Selskabet forventer at søge om godkendelse i tredje kvartal i 2021.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier