Sobi-aktien får rygvind fra positiv analyse

SEB skruer gevaldigt op for kursmålet for Sobi-aktien, der som resultat sendes i vejret på den svenske børs.
Foto: John Ambrose / Sobi / PR
Foto: John Ambrose / Sobi / PR
AF RITZAU FINANS

Swedish Orphan Biovitrum, Sobi, er flyvende onsdag, efter at storbanken SEB har igen har erklæret aktien sin kærlighed og løftet kursmålet for aktien til 380 svenske kr. fra 270 svenske kr. Anbefalingen er uændret "køb", rapporterer nyhedsbureauet Direkt.

Ifølge det svenske erhvervsmedie har banken foretaget mindre justeringer af sine salgsestimater frem til 2022, men til gengæld fremlagt langsigtede prognoser for selskabets produkter, der viser et topsalg på 32 mia. svenske kr.

Heraf udgør royalty endda en stor del, skriver SEB, i notatet, der bærer titlen: "Holy smokes! When did all this happen?"

Aktien i Sobi stiger onsdag middag med 7,4 pct. til 210 svenske kr. - og aktien mangler dermed at stige yderligere 81 pct. for at nå SEB's kursmål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også