Novavax starter rekruttering til forsøg med coronavaccine

Endnu en potentiel vaccine mod covid-19 er klar til den kliniske fase.
Foto: CHANDAN KHANNA/AFP / AFP
Foto: CHANDAN KHANNA/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Novavax oplyser mandag, det er begyndt at finde frivillige testpersoner til fase 2 af et igangværende klinisk forsøg med en covid-19 vaccinekandidat. Og selskabet venter at kunne komme med nye data i fjerde kvartal i år.

Det skriver Reuters.

I den nye fase er aldersområdet udvidet, hvor voksne mellem 60 og 84 år tegner sig for næsten halvdelen af testpersonerne.

Data fra tidligt stadie fra et lille klinisk forsøg med vaccinen har vist, at den producerede høje niveauer af antistoffer mod virus.

Novavax sigter mod at begynde større undersøgelser for at få godkendelser allerede i december.

Vaccinekandidaten er en af næsten 30, der testes i humane kliniske forsøg globalt.

Den amerikanske regering tildelte i juli Novavax 1,6 mia. dollar for at teste og fremstille sin vaccine i USA med det formål at levere 100 millioner doser i januar.

En aktie i medicinalselskabet falder dog med over 12 pct. i mandagens aktiehandel.

Det kan skyldes udsigt til større konkurrence, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, Food and Drug Administration (FDA), søndag gav en særtilladelse til at behandle coronapatienter med blodplasma fra personer, der er blevet raske efter at have haft virusset. Behandlingen sænker dødeligheden med 35 pct. for visse grupper, oplyses det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også