Gilead laver endnu en milliardaftale i kræft, den fjerde af slagsen i 2020

For fjerde gang i 2020 har Gilead smedet en aftale på kræftområdet, som løber op i langt over 1 mia. kr. Denne gang er der tale om selskabet Tizona, som Gilead køber knap halvdelen af, og måske vil overtage helt.
Foto: Roche
Foto: Roche

Mens det i høj grad er Gileads engagement inden for udviklingen af covid-19-medicinen remdesivir, der løber med opmærksomhed lige for øjeblikket, så har virksomheden samtidig været særdeles aktive på opkøbsfronten i kræft i 2020.

Tirsdag oplyser Gilead, at man har købt knap halvdelen af onkologiselskabet Tizona, der også giver Gilead førsteret til at købe resten af virksomheden, hvis alt ellers går vel i de to virksomheders samarbejde.

Gilead skal betale 300 mio. dollar, næsten 2 mia. kr., for de 49,9 pct. af Tizona Therapeutics, der er specialiseret i immunterapier mod kræft.

Skulle Gilead ønske at købe resten af Tizona vil det koste op til 1,25 mia. dollar yderligere, hvilket vil bringe den potentielle værdi af aftalen op på en samlet værdi af mere end 10 mia. kr. Gilead skal træffe beslutningen efter, at Tizona præsenterer resultater for sit fase 1b-studie af hovedkandidaten, en antistofbehandling, der går under navnet TTX-080.

Aftalen med Tizona ligner til forveksling den, som Gilead lavede med Pionyr i juni, hvor man også lagde ud med at købe tæt på 50 pct. af virksomheden, og det er den fjerde store kræftaftale, som Gilead har smedet i 2020.

Satset på kræft er en meget bevidst strategi fra adm. direktør Daniel O'Days side, hvilket han også selv er hurtig til at påpege i meddelelsen fra Gilead om købet.

"Aftalen med Tizona føjer sig til det signfikante fremskridt, vi har lavet i den første halvdel af året i forhold til at udbygge en stærk og forskelligartet immunonkologisk pipeline. Vi har nu adskillige muligheder for at udvikle nye terapier,, som vil forbedre behandlingen af kræft," siger topchefen.

Udover Tizona og Pionyr har Gilead også indgået aftaler med selskaberne Forty Seven og Arcus. Opkøbet af Forty Seven er det største af købene, og kostede Gilead 33 mia. kr. 

Gilead køber sig ind i onkologiselskab med aftale til 10 mia kr. 

Gilead smeder ti år lang kræftaftale til 13 mia. kr.

Gilead køber amerikansk kræftselskab for 33 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også