Trump vil sikre billigere medicin til amerikanerne

Priserne på medicin tegner igen til at blive et vigtigt emne i præsidentvalgkampen i USA.
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS / X00157
Foto: Kevin Lamarque/REUTERS / X00157
AF RITZAU/REUTERS

USA's præsident, Donald Trump, vil have sænket priserne på medicin.

Derfor vil han underskrive tre dekreter på dette område, oplyser hans stabschef, Mark Meadows.

"Præsidenten vil med tre dekreter på betydelig vis sikre, at den almindelige amerikaner kommer til at betale mindre for receptpligtig medicin," siger Meadows til tv-stationen Fox News.

Han oplyser ikke yderligere om, hvad dekreterne indeholder, eller hvornår Trump vil underskrive dem.

Tidligere på ugen sagde Meadows til Fox News, at Det Hvide Hus vil se på muligheden for at ændre ved de høje priser på medicin, efter at Kongressen ikke formåede at gøre noget ved problemet.

I Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertallet, blev der mandag vedtaget en sundhedslov, der indeholder skridt i retning af at skære ned på medicinpriserne.

Men loven forventes at blive stemt ned i Senatet, hvor Republikanerne har flertallet.

Prisen på medicin er et af de store temaer forud for valget i november.

Demokraternes formodede præsidentkandidat, Joe Biden, har på nuværende tidspunkt et stort forspring over Trump i meningsmålingerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også