Efterspørgsel på ældre steroidmedicin eksploderer efter covid-19-resultater

Binyrebarkhormonet dexeamethasone er kommet gevaldigt i vælten, efter at nye data indikerer, at det kan hjælpe patienter med covid-19, og efterspørgslen er i USA alene steget med mere end 600 pct.
Binyrebarkhormonet dexamethasone har pludselig fået en hovedrolle i covid-19-pandemien, efter at have vist sig gavnligt for de sygeste patienter. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380
Binyrebarkhormonet dexamethasone har pludselig fået en hovedrolle i covid-19-pandemien, efter at have vist sig gavnligt for de sygeste patienter. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380

Efterspørgslen på det bredt anvendte steroidmiddel dexamathasone er seks-doblet i USA, siden det i den forgange uge kom frem, at medicinen ser ud til at kunne hjælpe covid-19-patienter.

Det skriver Bloomberg.

Dexamethasone bliver normalvis brugt til behandling af inflammation og nogle typer af kræft, men har i indledende data fra et britisk studie vist sig effektiv mod de allersygeste covid-19-patienter.

Her skal det dog bemærkes, at de nye studiedata endnu ikke har været igennem et peer-review.

Men leverandørerne ser ikke ud til at kunne følge med efterspørgslen. Således rapporterer Vizient, som indkøber lægemidler for mere end halvdelen af USA's hospitaler, at den såkaldte fill-rate for de eksplodrende nye ordrer, er gået fra 97 pct. til 54 pct. Altså at det ser ud til, at hospitalerne kun kan købe omkring halvdelen af det, som de har bestilt. På trods af den reducerede mængde, understreger Vinzient dog, at den købte del af medicinen stadig når frem til hospitalerne og bliver kategoriseret som essentiel medicin.

Også i andre steder i verden er efterspørgslen steget så dramatisk, at man nu hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO, efterlyser en dramatisk stigning i fremstillingen af midlet.

Forskere: Udbredt middel redder liv hos patienter med covid-19 

Vagthund vil have prisen på remdesivir ned, hvis steroid-behandling er effektiv

WHO-chef efterlyser masseproduktion af binyrebarkhormon 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også