Belgisk medicinalkoncern på himmelflugt efter opløftende forsøgsdata

Gode resultater med en mulig psoriasis-behandling sender aktiekursen for medicinalselskabet UCB i vejret.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det belgiske medicinalselskab UCB stiger på børsen mandag med 9 pct. til 99,58 euro, efter at selskabet har leveret opløftende fase 3-forsøg med midlet bimekizumab til behandling patienter med psoriasis.

Resultaterne er overlegne i forhold til patienter behandlet med placebo eller Janssens Stelara (ustekinumab), skriver Bloomberg.

Bloomberg pointerer, at dataene indikerer, at bimekizumab er mere effektiv end rivalerne IL-17 og IL-23 til behandling af psoriasis, og det giver også en god indikation for det kommende forsøg, hvor det skal sættes op imod mod Novartis’ Cosentyx.

Med en ventet godkendelse i 2021 venter Bloomberg et bimekizumab-salg i 2024 på 600 mio. euro.

Efterfølgende har finanshusene Kempen og ODDO BHP begge løftet anbefalingen af aktien til "køb" fra "neutral" med kursmål på henholdsvis 100 og 108 euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også