Forskere i USA forventer en form for coronavaccine inden 2021

En vaccine mod coronavirusset kan blive historisk hurtigt udviklet, siger amerikanske forskere.
Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Forskere i USA forventer en form for coronavaccine inden udgangen af 2020.

Det siger Wendy Sammons-Jackson, der er leder af det amerikanske militærs afdeling for forskning i smitsomme sygdomme.

"Det vil være rimeligt at forvente, at der vil være en form for coronavaccine, der kan være tilgængelig for nogle, inden udgangen af året," siger hun i en pressemeddelelse til USA's forsvarsministerium, Pentagon.

15. maj lovede USA's forsvarsminister, Mark Esper, at det amerikanske militær i samarbejde med dele af regeringen og den private sektor kunne producere en vaccine i et omfang, der kunne behandle amerikanske coronapatienter inden udgangen af året.

Kayvon Modjarrad, der også er forsker i militæret, siger, at forskere lærer hurtigere om coronavirusset end om nogen anden virus.

"At nå en vaccine inden for nogle måneder, fra koncept til fase 3-test (test på flere tusinde patienter, red.) og mulig udstedelse af licens, er uden fortilfælde. Men i dette tilfælde tror jeg, at det er muligt," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også