Astrazeneca får 1,2 mia. dollar fra USA til vaccineproduktion
![Arkivfoto. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12158994.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20200518-203849-1-1920x1079we.jpg)
Den amerikanske regering skyder 1,2 mia. dollar (cirka 8 mia. kr.) i britiske Astrazeneca, skriver Bloomberg ifølge Børsen.
Pengene skal gå til det såkaldte Oxford-projekt, hvor man er i gang med en vaccineproduktion målrettet coronavirussen.
"USA foretager mange store investeringer i at udvikle og producere lovende vacciner længe før, at de er godkendt, så en effektiv vaccine kommer ud til den amerikanske befolkning uden spild af tid," siger Alex Azar, USA's sundhedsminister.