Boehringer returnerer retten til amylinprogram til Zealand Pharma

Et godt seks år langt parløb mellem Zealand Pharma og Boehringer Ingelheim om et udviklingsprogram er blevet afbrudt. Virksomhederne fortsætter dog samarbejdet om et andet middel.
Foto: Zealand Pharma / PR
Foto: Zealand Pharma / PR
AF RITZAU FINANS

Zealand Pharmas udviklingspartner Boehringer Ingelheim har returneret de globale rettigheder til amylinanalog-programmet, som det tyske medicinalselskab erhvervede sig i 2014.

Det oplyser Zealand Pharma i en meddelelse til fondsbørsen fredag aften.

De returnerede rettigheder inkluderer det ledende molekyle til behandling af af fedme og af diabetes type 2.

"Zealand Pharma vil beslutte sig for de næste udviklingsskridt for amylinanalog-programmet efter en detaljeret evaluering," hedder det i meddelelsen.

Boehringer Ingelheim og det danske biotekselskab fortsætter imidlertid stadig samarbejdet, da Boehringer fastholder rettighederne til den ugentlige GLP-1/glukagon-analog BI 456906, som det også har indlicenseret fra Zealand Pharma, og som er på vej ind i fase 2-udvikling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også