Eli Lilly i fremgang efter skulderklap fra Morgan Stanley

Eli Lilly er i fremgang i onsdagens amerikanske aktiehandel, skriver Bloomberg News.
Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisks store amerikanske konkurrent inden for behandling af diabetes, Eli Lilly, er i fremgang i onsdagens amerikanske aktiehandel og ligger ved middagstid amerikansk tid 3,1 pct. højere, efter at finanskæmpen Morgan Stanley har løftet sin anbefaling af aktie i selskabet til "overvægt" fra "ligevægt", og samtidigt hævet kursmålet til 150 dollar fra 116 dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Morgan Stanleys analytiker Davis Risinger ser højere indtjening og bedre marginer i Eli Lillys forretning, som ud over diabetesmidler også omfatter behandling af blandt andet psoriasis og migræne.

Eli Lilly har selv tirsdag bekræftet sine seneste forventninger om en en indtjening i 2019 på 5,75-5,85 dollar per aktie og estimerer en omsætning i 2020 på 23,6 mia. dollar og en indtjening på 6,70-6,80 dollar per aktie.

Analytikeren udtaler ifølge Bloomberg, at han ser en stærk og holdbar vækst i i Eli Lillys salg af diabetes-midler, og han forventer, at det samlede marked for diabetesmidler vil vokse fra 11 mia. dollar til 15 mia. dollar i 2023.

Lilly overrasker positivt med 2020-prognose

Amerikansk institut advarer: Novos diabetespille kan give USA budgetproblemer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også