Biotekselskab stiger til over opkøbsprisen på håb om budkrig

MSDs interesse i Arqule har sendt biotekselskabets aktie i vejret, da markedsdeltagere tilsyneladende spekulerer i et modbud på kræftselskabet og en efterfølgende budkrig.
Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske biotekselskab Arqule steg onsdag med 1,2 pct. til 20,20 dollar, hvilket er 1 pct. over budprisen fra medicinalselskabet MSD - Merck i USA - idet markedsdeltagere spekulerer i et modbud.

Det skriver Bloomberg News.

MSD bød mandag den 9. december 20 dollar per aktie - eller sammenlagt 2,7 mia. dollar - for Arqule, hvilket var 107 pct. over fredagens lukkekurs.

Finanshuset Cantor Fitzgerald vurderer, at det er muligt, at der kommer flere budgivere, men at MSD giver bedst strategisk mening som køber. Derudover kan andre købere få problemer med de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Finanshuset påpeger, at AbbVie, Johnson & Johnson, Roche og AstraZeneca alle har aktiviteter inden for kronisk lymfocytiske leukæmibehandling, men at de kan løbe ind i modstand fra konkurrencemyndighederne.

MSDs opkøb ventes at være afsluttet inden udgangen af første kvartal, så en rivaliserende budgiver bør ifølge Cantor Fitzgerald præsentere et meget aggressivt bud, idet de fleste opkøb inden for onkologi er blevet lukket inden for to måneder.

Arqules mest fremskredne lægemiddelkandidat, ARQ 531, udvikles over for blodkræftsygdomme. Midlet er nået til den midterste kliniske udviklingsfase 2.

MSD køber biotekselskab med fokus på kræft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også