Teva lukker italiensk fabrik indtil det nye år

En af Tevas fabrikker i Italien, som står for produktion af aktive ingredienser, bliver af ukendte årsager lukket ned - ledesen forventer ikke, at produktionen åbner før 2020.
Foto: Amir Cohen / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Amir Cohen / Reuters / Ritzau Scanpix

Der er problemer på Tevas fabrik i den italienske by Bulciago i sådan en grad, at Teva nu lukker produktionen ned.

Det skriver Fiercepharma.

Bulciago-fabrikken står for produktion af aktive ingredienser til lægemidler, og ifølge et brev sendt til kunderne, forventer Teva ikke at starte produktionen op igen før i det nye år.

"Af de regulatoriske myndigheder er vi blevet bedt om at indsende nye registreringsanmodninger for produkter lavet på fabrikken. Indsendelsen af denne dokumentation er begrænset i størrelse og vil ikke kræve en genindsending af drug master filerne - DMF'erne," lyder det i brevet.

DMF'erne er dokumenter, som skal holde styr på eksempelvis den aktive ingrediens' kemi, fremstilling, renhed og stabilitet.

Fabrikken i Bulciago er ifølge Tevas website én af i alt fem fabrikker i Italien, som står for produktion af aktive ingredienser til lægemidler. Teva købte fabrikken i 2002.

Det fremgår ikke, hvad der er årsag til fabrikslukningen, og Teva har indtil videre ikke svaret tilbage på anmodninger om mere information.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også