Medicinalgigant tavs om muligt opkøb af RNA-firma – handel til 34 mia. kr. kan være på trapperne

Rygter svirrer om, at medicinalselskabet Novartis er på nippet til at lægge 34 mia. kr. for et amerikansk hjertefirma, der netop har fremvist gode senfase-data med en potentiel supersællert.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Et større opkøb i medicinalverden kan være undervejs.

Brandvarme rygter svirrer i hvert fald i disse dage om, at den schweiziske medicinalkæmpe Novartis har blikket stift rettet mod det amerikanske biotekfirma The Medicines Company, og at Novartis skulle være villig til at kaste 34 mia. kr. efter firmaet, der er børsnoteret i USA.

Det skriver Bloomberg tirsdag med henvisning til to uafhængige kilder ”tæt på sagen”.

The Medicines Company står bag det kolesterolsænkende hjertemiddelkandidat inclisiran, som tilhører klassen af PCSK9-hæmmere, som også Novo Nordisk undersøger mulighederne indenfor, og som især Amgen med Repatha og Sanofi med Pratulent har stor succes med.

Inclisiramn er desuden et såkaldt RNA-interferens-middel mod forskellige hjertekarsygdomme, og netop The Medicines Company har Novo Nordisk ladet sig inspirere af forud for mandagens milliardaftale med det amerikanske biotekselskab Dicerna.

Ligesom Dicerma er The Medcines Company specialiseret i RNA-interferens, som er en teknik, hvor man forhindrer cellerne i at producere proteiner, der forårsager eller bidrager til sygdomme.

Inclisiran spås allerede nu blockbusterpotentiale med et årligt salg på mere end 1 mia. dollar, og The Medicines Company har netop præsenteret lovende fase 3-data for midlet på den årlige hjertekongres AHA (American Heart Association) i USA.

Novartis ville tirsdag ikke kommentere på rygterne.

Drevet af nødvendighed

Basel-baserede Novartis har historisk stået stærkt på hjerteområdet, men mistede momentum, da selskabets supersællert Diovan gik af patent i 2012, og man ingen umiddelbar aftager havde i pipelinen.

Siden har Novartis bygget til i sin portefølje, som nu inkluderer Entresto mod hjertesvigt, der sælger for mere end 47 mia. kr.  om året, og et RNA-målrettet molekyle fra Ionis, som Novartis licenserede tidligere i år for godt 1 mia. kr.

Ifølge nogle analytikere er Novartis’ sult efter opkøb – selskabet har foretaget flere milliardopkøb siden 2018, genselskabet Avexis f.eks. - båret af nødvendighed, idet flere af Novartis storsælgende lægemidler nærmer sig patentudløb og dermed konkurrence fra kopiproducenter, der står klar i kulissen med kopiprodukter.

Udover købet af Avexis, med hvilket Novartis fik verdens dyreste lægemiddel, genterapien Zolgensma, har det schweiziske selskab også givet 40 mia. kr, for Takedas øjenmedicin Xiidra, ligesom man sidste år overtog det amerikanske biotekselskab Endocyte i en handel til 14 mia. kr.

Også det franske medicinalselskab Advanced Accelerator Applications er tid kommet på Novartis’ hænder – det skete i tocifret milliardhandel i begyndelsen af sidste år.

Novo Nordisk starter fase 1-forsøg med kolesterolsænkende lægemiddel

Novo Nordisk satser på 30 mulige midler i RNA-aftale: "Et rigtig godt skridt fremad"

Novartis skifter endnu engang kræftchef

Novartis køber biotekselskab for 13,6 mia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også