Kåre Schultz og banker tvivler på succes for Lundbecks migræneopkøb

Lundbeck får svært ved at konkurrere på markedet for migrænebehandlinger, forudser selskabets tidigere topchef Kåre Schultz, der i dag selv står i spidsen for Teva, som er blandt de kommende konkurrenter til Lundbecks migrænebehandling.
Foto: Lars Krabbe/ERH
Foto: Lars Krabbe/ERH

Den tidligere Lundbeck-direktør Kåre Schultz har svært ved at se, hvordan Lundbeck skal få succes med lægemiddelkandidaten eptinezumab mod migræne, som selskabet overtog gennem et 12 mia. kr. stort opkøb af amerikanske Alder Therapeutics.

Det skriver dagbladet Børsen.

Kåre Schultz står i dag i spidsen Teva, der selv producerer en konkurrende lægemiddel til eptinezumab, der bygger på samme mekanisme.

Det samme gør også Amgen og Eli Lilly, og hvor de – og snart også Teva – kan tilbyde deres behandlinger som en autoinjektion, så gives Lundbecks lægemiddel intravenøst. Og det kan vise sig som en ulempe, forudser Kåre Schultz.

"Derfor må jeg indrømme, uden at skulle tale negativt om min tidligere arbejdsgiver, eller hvad de har gjort, at jeg tror, at det bliver en stor udfordring at overtale læger og patienter om, at en intravenøs behandling er at foretrække frem for en autoinjektor, når der er tale om samme virkningsmekanisme, den samme virkning og de samme kliniske resultater," siger Kåre Schultz til avisen.

Den danske Teva-direktør bakkes ifølge Børsen op i sin pessisime på Lundbecks vegne af bankerne Credit Suisse og Jefferies.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også