Milliardhandel sikrer Roche adgang til genterapi mod hepatitis B

Biotekselskabet Dicerna har solgt de globale rettigheder til et fase 1-middel til Roche i en handel, der kan løbe op i 11 mia. kr., hvis alle milepæle nåes.
Foto: Arnd Wiegmann / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann / Reuters / Ritzau Scanpix

Schweiziske Roche og amerikanske Dicerna er enige om vilkårene for en handel, der sikrer Roche de globale rettigheder til en mulig behandling af hepatitis B.

Det oplyser parterne i en fælles meddelelse.

Dicerna har specialiseret sig i udviklingen af genterapier, og handlen omfatter da også netop sådan et, da lægemiddelkandidaten - der går under navnet DCR-HBVS - er baseret på såkaldt RNA-interferens – en forholdsvis ny teknologi, der dæmper udtrykket af visse gener og stopper dem fra at danne proteiner, som er skyld i en given sygdom.

Nuværende lægemidler som små molekyler og antistoffer retter sig mod proteinerne, men med RNAi bruger man kunstigt skabte RNA-molekyler til at binde til den naturlige budbringerRNA og sætte den ud af spillet, så proteinerne slet ikke dannes.

DCR-HBVS afprøves aktuelt i et fase 1-forsøg.

For at overtage midlet betaler Roche en engangsbetaling på 200 mio. dollars, svarende til ca 1,3 mia. kroner. Over de kommende år kan betalingen dog stige yderligere, hvis en række milepæle relateret til udvikling, regulatoriske begivenheder og salg opnåes.

Samlet kan milepælsbetalingerne løbe op i 1,47 mia. dollars, hvilket bringer handels potentielle værdi op til 1,67 mia. dollars, ca. 11 mia. kr.

Derudover kan Dicerna modtage royalites fra salget af lægemidlet, ligesom at amerikanerne har sikret sig en option på muligheden for at deltage i markedsføringen af midlet i USA og opnå større royalitybetalinger, hvis det deltager i finansieringen af de afgørende forsøg med midlet.

Endelig inkluderer aftalen også et forsknings- og udviklingssamarbejde, der skal kombinere de to selskabers teknologier i udviklingen af nye behandlinger mod kronisk hepatitis B.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også