Genmab får ny finansdirektør – og vil hyre en driftschef

David Eatwell, der er finansdirektør hos Genmab, går på pension til februar. Herefter vil underdirektør i Genmab, Anthony Pagano, tiltræde stillingen. Samtidig søger selskabet nu en driftschef.
Genmabs mangeårige finansdirektør David Eatwell går på pension til februar. | Foto: Genmab / PR
Genmabs mangeårige finansdirektør David Eatwell går på pension til februar. | Foto: Genmab / PR
AF RITZAU FINANS

Genmabs finansdirektør, David Eatwell, går til februar næste år på pension. Nuværende underdirektør i Genmab, Anthony Pagano, vil fra 1. marts blive forfremmet til ny CFO.

Samtidig vil koncernen igangsætte søgningen efter endnu et medlem af direktionen, en driftsdirektør eller COO, der skal have ansvar for de kommercielle funktioner, for forretningsudvikling og for it.

Det oplyser biotekkoncernen onsdag aften i en meddelelse til fondsbørsen.

David Eatwell har været finansdirektør i Genmab siden 2008, mens Anthony Pagano, der er uddannet revisor, har været ansat i selskabet siden 2007.

"David har været instrumental i at hjælpe med at gøre Genmab til det innovative kraftværk inden for antistoffer, det er i dag," siger Jan van de Winkel, topchef i Genmab i meddelelsen.

Genmab-partneren Biontechs børsnotering ender 500 mio. kr. under forventning

Genmab laver kapitalforhøjelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også