Astrazeneca dropper fem lægemiddelhåb

Medicinalselskabet Astrazeneca har skrottet fem lægemiddelprojekter, blandt andet et kræftmiddel i fase 3.
Foto: Phil Noble / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble / Reuters / Ritzau Scanpix

Fem lovende lægemiddelprojekter fra Astrazenecas pipeline er i stedet endt som papirskugler i skraldespanden.

Det står klart, efter at Astrazeneca i forbindelse med sit kvartalsregnskab torsdag har offentliggjort, at selskabet har droppet fem projekter, skriver branchemediet Fiercebiotech.

Det mest modne af de fem skrottede projekter er midlet savolitinib, som Astrazeneca afprøvede i fase 3 mod nyrekræft. Savolitinib så ikke ud til at kunne overgå Pfizers kræftmiddel Sutent, hvorfor Astrazeneca har droppet studiet. Savolitinib bliver fortsat afprøvet i en række andre indikationer.

Derudover har Astrazeneca som tidligere udmeldt droppet en kombination af selskabets immunterapi Imfinzi og det eksperimentelle kræftmiddel tremelimumab mod lungekræft, som slog fejl i fase 3 i august.

Samtidig har selskabet skrottet fase 2-midlerne AZD1419 mod astma og MEDI8852 mod influenza, samt fase 1-midlet MEDI0700 mod lupus.

Selve regnskabet fra Astrazeneca bød på en opjustering af forventningerne til salgsvæksten, men også en markant nedgang i overskuddet. Aktionærerne tog pænt imod regnskabet og sendte aktien op med 5,2 pct.

Astrazeneca opjusterer efter stærk salgsvækst – overskuddet dykker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også