Bill Gates-fond og USA's regering giver 1,3 mia. kr. til nye genterapier mod to sygdomme

Over de kommende fire år vil den velgørende Bill & Melinda Gates Foundation sammen med USAs regering støtte udviklingen af genterapier mod HIV og seglcellesygdom med mere end 1 mia. kr.
Ved seglcellesygdom producerer kroppen defekte, halvmåneformede blodceller, som forstyrrer blodomløbet. Billedet her er taget gennem et mikroskop og er efterfølgende farvelagt. | Foto: Janice Haney Carr / AP / Ritzau Scanpix
Ved seglcellesygdom producerer kroppen defekte, halvmåneformede blodceller, som forstyrrer blodomløbet. Billedet her er taget gennem et mikroskop og er efterfølgende farvelagt. | Foto: Janice Haney Carr / AP / Ritzau Scanpix

Selskaber som Bluebird Bio, Novartis og Global Blood Therapeutics kan måske se frem til øget konkurrence til deres lægemidler mod seglcellesygdom.

I denne uge meddelte en amerikanske regering og Bill & Melinda Gates Foundation nemlig, at de over de kommende fire år vil støtte forskning i nye genterapier mod sygdommen med store millionbeløb.

Samlet vil de to bruge 200 mio. dollars, svarende til ca. 1,3 mia. kr., på nye nye behandlinger mod seglcellesygdom og HIV, skriver blandt andre AFP News. Målet er at udvikle billigere behandlinger.

Seglcellesygdom er en arvelig sygdom, hvor kroppen fejlagtigt danner aflange, halvmåneformede blodceller – seglceller – i stedet for de normale, runde blodceller. De halvmåneformede blodceller kan ikke komme igennem til de mindste blodkar i kroppen, hvilket forstyrrer blodomløbet og iltforsyningen til kroppen.

Forventningen er, at millionstøtten kan føre til udviklingen af nye lægemidler, der inden for de kommende syv til 10 år kan blive afprøvet i kliniske forsøg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også