J&J skal betale 54 mia. kr. for at give mand bryster

En amerikansk domstol har afsagt kendelse i en sag, hvor en ung mand har sagsøgt Johnson & Johnson for ikke tydeligt nok at have advaret mod, at ét af selskabets lægemidler kunne føre til mandlig brystudvikling.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Life science-giganten Johnson & Johnson har tirsdag lidt en dyrt nederlag ved en amerikansk domstol.

En jury har nemlig idømt selskabet at betale en bod på 8 mia. dollars, ca. 54 mia. kr., til en mand, der havde sagsøgt selskabet for ikke at have advaret om, at det antipsykotiske lægemiddel Risperdal kunne føre til mandlig brystudvikling.

Ifølger Reuters var manden var tidligere blevet tilkendt en erstatning på 680.000 dollars, 4,6 mio. kr., og det får Johnson & Johnson til at protestere over størrelsen på bødens størrelse, som selskabet finder "voldsomt disproportionalt" med den tidligere tildelte erstatning.

Selskabet forventer derfor, at domstolens afgørelse vil blive omstødt i en kommende appelsag, og ifølge juraprofessor Carl Tobias kan selskabet læne sig op af en tidligere afgørelse fra landets Højesteret, der siger, at så store bøder ikke er et udtryk for, at alle parter i sagen har fået en retfærdig behandling.

Også han forventer, at bødes størrelse vil blive sænket.

For Johnson  & Johnson er sagen den seneste af en række meget dyre afgørelser - blandt andet om selskabets babypudder, hvor tusindvis af kvinder har søgt om erstatning efter at have udviklet kræft på grund af pudderet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også