Eli Lilly frygter ikke konkurrence med Zealand Pharma

Medicinalselskabet Eli Lilly mener, at dets nødbehandling mod farligt lavt blodsukker har fordele sammenlignet med Zealand Pharmas produkt - især blandt dem, der ikke er vant til at injicere sig.
Foto: Zealand Pharma / PR
Foto: Zealand Pharma / PR

Siden godkendelsen til næsesprayen Baqsimi mod farligt lave blodsukkernivauer i juli har Eli Lilly fået godt tag i markedet for nødbehandling til diabetikere.

Og det billede vil ikke ændre sig, når Zealand Pharma en dag kan sende dets bud på en nødpen, Hypopal, på markedet.

Det siger Jeff Emmick, global udviklingsdirektør i Eli Lilly, til dagbladet Børsen.

"Vi har kigget på Zealand Pharma, men ruten via næsen har nogle interessante fordele og er enkelt, ligesom det er nemmere for en iagttager, som aldrig har injiceret andre i sit liv."

Omvendt er det danske selskab overbevist om, at Zealand har det bedste produkt blandt alle konkurrenterne. Faktisk så overbevist, at overfor MedWatch tidligere har beskrevet Hypopal, der er baseret på selskabets stof dasiglucagon, er en hel generation foran de andre.

"Vi kommer med den tredje generation af produkter, som vi har fintunet til at være hurtigtvirkende, stabile, opløselige og nemme at opbevare. Jeg tror, det får stor gennemslagskraft," sagde adm. direktør Emmanuel Dulac tidligere på måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også