Gubra vil bruge 10 pct. af overskuddet på grønne tiltag

Biotek- og kontraktforskningsfirmaet Gubra vil ikke bare være CO2-neutrale, men CO2-negative, og investerer derfor 10 pct. af sit overskud i klimatiltag.
Henrik Blou, adm. direktør i Gubra, håber at selskabets CSR-poliitik kan inspirere andre i branchen.
Henrik Blou, adm. direktør i Gubra, håber at selskabets CSR-poliitik kan inspirere andre i branchen.

Det hastigt voksende biotek- og kontraktforskningsfirma Gubra tager nu et usædvanligt og kosteligt skridt for at gengælde det klimaaftryk, som selskabet sætter på vores klode.

Det skriver Børsen.

Gubra har besluttet at investere 10 pct. af sit overskud på grønne tiltag, som skal sørge for, at selskabet ikke bare bliver CO2-neutralt, men CO2-negativt.

"Skal man gøre noget radikalt på CSR-fronten, så kommer det til at koste penge. I dag føres CSR-politik på baggrund af et win-win-narrativ, men det er ikke nok. Vi mener ikke, at CSR skal kunne betale sig. Man bliver nødt til at ofre et eller andet substantielt, hvis man skal løse det her," siger Niels Vrang, der er stifter, medejer og bestyrelsesformand i Gubra, til Børsen.

Henrik Blou, Gubras adm. direktør, håber, at selskabet kan inspirere andre firmaer i life science-branchen til at gennemføre lignende tiltag.

Gubra havde et overskud på 16,4 mio. kr. sidste år og har aldrig leveret et underskud på årsbasis. Selskabet blev stiftet i 2008 og tjener penge på kontraktforskning, sideløbende med at firmaet også udvikler lægemidler blandt andet i et milliardsamarbejde med Boehringer Ingelheim.

Gubra og Boehringer tager lægemiddelhåb fra milliardalliance mod klinikken 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også