Fruergaard: Møde med Trump havde næppe gjort en forskel

Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen havde formentlig kunne set frem til et personligt møde med den amerikanske Præsident Trump, hvis denne som planlagt havde besøgt Danmark til september. Mødet havde dog næppe ændret noget, mener direktøren.
Foto: Niels Hougaard / Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard / Ritzau Scanpix

Da den amerikanske præsident Donald Trump i sidste uge aflyste et ellers planlagt besøg i Danmark var det ikke bare en tabt mulighed for den danske statsminister Mette Frederiksen for at diskutere politiske emner med den amerikanske præsident.

Aflysningen betød også, at 15-20 danske virksomheder gik glip af muligheden for at mødes med den amerikanske præsident – heriblandt formentlig Novo Nordisk og topchef Lars Fruergaard Jørgensen, skriver Politiken.

Til Politiken siger Fruergaard Jørgensen dog, at han ikke havde de store forventninger til, at et møde med Trump kunne havde gjort en forskel på situationen i USA, hvor medicinalselskaber er under heftig beskydning for at tage overpriser for deres produkter.

"Der er tale om et stort, komplekst sundhedssystem med mange interessenter. Der var selvfølgelig mulighed for at forklare vores synspunkt. Men jeg havde ikke forventet en mulighed for at lave et stort gennembrud med, hvordan man organiserer det amerikanske sundhedssystem. Det ville være urealistisk," siger han til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også