Medicinalgigant opnår gode resultater med rival til kræftmiddel fra Genmab

Den britiske medicinalgigant Glaxosmithkline kan udfordre Genmab inden for knoglemarvskræft med nyt lægemiddel.
Nyt lægemiddel fra Glaxosmithkline kan udfordre Genmabs Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskraft. | Foto: Loriene Perera/REUTERS / X06711
Nyt lægemiddel fra Glaxosmithkline kan udfordre Genmabs Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskraft. | Foto: Loriene Perera/REUTERS / X06711

Den britiske medicinalgigant Glaxosmithkline (GSK) vil senere i år ansøge de amerikanske sundhedsmyndigheder om godkendelse af lægemiddel, der på sigt kan udfordre kræftmidlet Darzalex til behandling af knoglemarvskræft, som Genmab har udviklet.

Det skriver Børsen.

Der er ifølge avisen tale om et antistof-lægemiddelkonjugat, der adskiller sig fra monoklonale antistoffer, som Darzalex bygger på, ved at kunne målrette behandlingen, så de kun rammer syge celler – og ikke raske.

I et succesfuldt studie har Glaxosmithkline blandt andet undersøgt lægemidlet, der indtil videre kaldes Belantamab Mafoditin, på patienter, der ikke havde glæde af behandling med Genmabs Darzalex.

"Vi er på rette kurs i forhold til at kunne ansøge om godkendelse af belantamab mafoditin senere i år og fortsætter med at undersøge, hvor det kan hjælpe endnu flere patienter med denne sygdom," udtaler Hal Barron, koncernchef for forskning og udvikling i GSK, i en pressemeddelelse.

Genmab får friske millioner for ny godkendelse i Japan  

Janssen præsenterer data på konference for knoglemarvskræft

Tæt på hver femte patient får Darzalex på Genmabs største marked: "Vi begynder virkelig at få fat" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også