Bill Gates-støttet RNA-selskab sætter fokus på lungesygdomme

Det tyske biotekselskab Curevac skal sammen med det amerikanske universitet Yale forske i nye behandlinger af lungesygdomme.
Foto: Malcolm Ritter / AP / Ritzau Scanpix
Foto: Malcolm Ritter / AP / Ritzau Scanpix

Et nyt samarbejde mellem Yale Univesity og det tyske genterapiselskab Curevac skal bringe RNA-teknologien til behandling af lungesygdomme.

Sammen vil parterne opdage og udvikle nye behandlingsmuligheder ved anvende menneskets RNA til at påvirke gener, inden de danner de proteiner, som for eksempel kan være skyld i udviklingen af en bestemt sygdom.

Som led i samarbejdet skal Yale identificere og forske i mulige targets inden for lungesygdomme, hvorefter Curevac overtager det prækliniske og kliniske udviklingsansvar for lægemiddelkandidaterne – udgifterne til hele arbejdet afholdes af det tyske selskab, der da også beholder rettighederne til eventuelle opdagelser.

Støtte fra Gates-fond

RNA-baserede lægemidler og vacciner er en af de lovende nye metoder til sygdomsbehandling, og de første lægemidler har opnået regulatorisk godkendelse til anvendelse.

I modsætning til de fleste nuværende biologiske lægemidler, der er baseret på proteiner, som er dannet fra celler fra eksempelvis genetisk modificerede bakterier eller mus og rotter, er det med mRNA-baserede lægemidler - i teorien - muligt at få krscan

oppen til selv at producere de terapeutiske proteiner, der kan anvendes i behandlingen af eksempelvis kræft.

Curevac samarbejder i forvejen med blandt andre Boehringer Ingelheim og Eli Lilly om kræftvacciner og konkurrerer på området for RNA-lægemidler med blandt andre det Massachusetts-baserede Moderna Therapeutics, Tysklands Biontech og Belgiens Etherna.

Selskabet har af flere omgange modtaget støtte fra Microsoft-stifter Bill Gates' velgørende fond The Bill & Melinda Gates Foundation til selskabets vaccineprogrammer mod især malaria og influenza.

Curevac har specialiseret sig i den del af RNA-teknologien, der kaldes messenger RNA, eller blot mRNA.

RNA-lægemidler kan levere det næste kvantespring i biotekindustrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også