Briter fejler med middel mod tørre øjne

London-baserede Topivert Pharma har lidt et stort tilbageslag, da et middel mod tørre øjne ikke har nået målet i et nyligt afsluttet studie. Nederlaget kan være gode nyheder for dansk biotekselskab.
Foto: Michael Kooren / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Michael Kooren / Reuters / Ritzau Scanpix

Lægemiddelkandidaten TOP1630 fra det britiske selskab Topivert Pharma har i et fase 2b/3-studie ikke klaret sig bedre end placebobehandling mod tørre øjne.

Sådan lyder konklusionen baseret på toplinjeresultaterne fra et fase 2b/3-studie, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Målt over fire uge har midlet således ikke formået at reducere følelsen af sand i øjnene eller forbedre tårefilmens stabilitet sammenlignet med den uvirksomme placebomedicin, omend midlet nåede visse andre, sekundære mål.

Ajay Duggal, medicinske direktør for Topivert, hæfter sig ved, at fordelene sammenlignet med placebo synes at vokse over tid, og det giver selskabet håb for, at midlet i et nyt studie fortsat kan vise sig som et alternativ til de eksisterende behandlinger mod tørre øjne.

For det danske biotekselskab MC2 Therapeutics kan nederlaget til den britiske virksomhed vise sig som en god nyhed.

MC2 udvikler nemlig sit eget bud på en ny behandling af tørre øjne, kaldet C2-03, der er en ny måde til at formulere og levere den kendte behandling med det aktive stof ciclosporin som øjendråber, der blandt andet markedsføres som Restasis og Ikervis af henholdsvis Allergan og Santen.

Det danske selskab afsluttede i 2018 et fase 2-forsøg med midlet, og ifølge virksomhedens hjemmeside arbejder det netop nu på en plan for at gå til de regulatoriske myndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også