Fujifilm har gennemført køb af dansk Biogen-fabrik

Biogen har formelt overdraget sin fabrik i Hillerød til Fujifilm, som har betalt 5,9 mia. kr. for fabrikken med 800 ansatte.
Foto: Brian Snyder / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder / Reuters / Ritzau Scanpix

1. august var skiftedag på den nu tidligere Biogen-fabrik i Hillerød, der fra denne dag nu er ejet af japanske Fujifilm Diosynth Biotechnologies.

Handlen blev annonceret i foråret, hvor parterne fortalte, at de var enige om en aftale, hvor den japanske virksomhed betalte 5,9 mia. kr. for fabrikken, der er en af de største, udenlandsk ejede produktionsanlæg i Danmark målt på omsætning. Seneste regnskab viste en omsætning på 1,4 mia. kr.

Biogen startede byggeriet af fabrikken i 2001 og har siden investeret mere end 4 mia. kr. i at opbygge Hillerød-faciliteterne, som først og fremmest har til opgave at producere sklerosemidlet Tysabri, der er Biogens tredjebedst sælgende lægemiddel.

Denne produktion fortsætter, da Biogen har indgået en produktionsaftale med Fujifilm om netop Tysabri. Senere vil fabrikken også begynde at producere midler, der ikke tilhører Biogen, og målet er at opnå en omsætning på 100 mia. yen (cirka 6 mia. kr.) i 2024.

Fujifilm er et japansk konglomerat, som udadtil mest er kendt for sine kameraer, men som også sælger medicinsk udstyr og producerer biologiske lægemidler på kontrakt under navnet Fujifilm Diosynth Biotechnologies.

Fabrikken i Hillerød beskæftiger ca. 800 ansatte.

Biogens danske direktør efter fabrikssalg: "Det er en lykkelig adskillelse"  Ny ejer af Hillerød-fabrik med 800 ansatte jubler: "Det giver os et meget bedre tilbud" Biogen-chef om salg af fabrik: Fujifilm kommer med en anden forretningsmodel Biogen sælger fabrik i Hillerød med 800 ansatte for 5,9 mia kr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også