Uganda indleder stort forsøg med Janssens ebolavaccine

Mens ebola-virussen fortsætter med at sprede sig i DRCongo, indleder nabolandet Uganda nu verdens hidtil største studie med Johnson & Johnson og Bavarian Nordics ebolavaccine.
Læger Uden Grænser har netop åbnet et nyt ebola-center i millionbyen Goma i DRCongo, hvor 4 syge indtil nu er fundet. | Foto: BAZ RATNER/REUTERS / X02483
Læger Uden Grænser har netop åbnet et nyt ebola-center i millionbyen Goma i DRCongo, hvor 4 syge indtil nu er fundet. | Foto: BAZ RATNER/REUTERS / X02483

Debatten om hvorvidt myndighederne i DRCongo vil tage Janssen og Bavarian Nordics ebolavaccine i brug ligger stadig uden nogen officiel afklaring, men i Uganda rører tingene på sig.

Her starter myndighederne nu et stort forsøg – det største af sin art indtil videre – med Johnson & Johnsons og Bavarian Nordics vaccine mod sygdommen. I alt skal 800 personer deltage i forsøget, som er sat til at vare omkring 2 år, og skal teste hvor langt tid beskyttelsen varer.

Det skriver flere medier, blandt andet Time Magazine og BBC.

Uganda har selv oplevet udbrud af ebola før, men den nuværende interesse i ebola stammer fra, at landet grænser op til den del af DRCongo, hvor der nu har været et ebolaudbrud i gang i et år, og her på det seneste er frygten vokset for at sygdommen kan sprede sig til Uganda.

I DRCongo er det indtil videre kun Merck/MSD’s vaccine som er blevet brugt, og har sådan set vist gode resultater, men alligevel har sygdomsbekæmpelsen vist sig vanskelig. For regionen er præget af voldelige konflikter og mistro mod sundhedspersonale, hvilket har gjort det svært at inddæmme smittespredningen.

Længden af udbruddet har også skabte nervøsitet i forhold til, om der er tilstrækkeligt med vaccinedoser, hvilket har fået flere internationale organisationer til at opfordre DRCongo i at tage J&J-vaccinen i brug. Indtil videre har myndighederne ikke gjort det, og i sidste måned kostede den modvilje landets sundhedsminister ansvaret for ebolabekæmpelsen i landet – han gik efterfølgende af i protest.

Men I Uganda er der ikke samme holdning til J&J vaccinen. Forskerne som leder studiet i Uganda, Pontiano Kaleebu, sagde fredag, at han mente det var en fejl, at den anden vaccine ikke er blevet brugt i DRCongo.

I Uganda er der altså ikke samme nervøsitet om at introduktionen af endnu en vaccine vil skabe forvirring blandt lokalbefolkningen. Ligesom myndighederne heller ikke er nervøse for, at det vil skabe problemer, når J&J-vaccinen kræver to vaccinationer med et vist mellemrum, hvad der ellers også har været udtrykt som en af udfordringerne i det konfliktramte DRCongo.

Studiet i Uganda bliver understøttet af Læger Uden Grænser og London School og Hygeine and Tropical Medicine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også