Sanofi sender Darzalex-konkurrent til godkendelse hos FDA

Franske Sanofi har ansøgt FDA om godkendelse af knoglemarvskræftmidlet isatuximab, selskabets konkurrent til Genmabs Darzalex.
Sanofi håber på at få godkendt sin Darzalex-konkurrent i april 2020. | Foto: Robert Pratta / Reuters / Ritzau Scanpix
Sanofi håber på at få godkendt sin Darzalex-konkurrent i april 2020. | Foto: Robert Pratta / Reuters / Ritzau Scanpix

Sanofi er kommet et skridt nærmere sit mål om at lancere den første direkte konkurrent til Genmabs storsælgende kræftmiddel Darzalex.

Det franske firma har således netop sendt kræftmidlet isatuximab, der skal tage Genmabs plads i behandlingen af knoglemarvskræft, til godkendelse hos FDA.

Det skriver Sanofi i en pressemeddelelse.

Meldingen fra Sanofi kommer efter, at selskabet i juni løftet sløret for positive data med isatuximab, der viste, at midlet førte til en reduktion på 40 pct. i risikoen for sygdomsforværring eller død.

Sanofi forventer at kunne få svar fra FDA ved udgangen af april 2020. Selskabet har allerede sendt midlet til godkendelse hos det europæiske lægemiddelagentur, EMA.

Isatuximab har samme virkningsmekanisme som Darzalex og Sanofi begyndte egentlig at udvikle midlet før Genmab begyndte at udvikle Darzalex. Alligevel formåede Genmab at få Darzalex på markedet allerede i november 2015.

Genmabs topchef Jan van de Winkel har da også tidligere sagt til MedWatch, at han ikke frygter konkurrencen fra isatuximab.

"Vi har et meget mere potent middel, som er både sikrere og nemmere at bruge," sagde han tilbage i april.

Omvendt sagde Sanofis forskningsdirektør John Reed i juni efter fase 3-studierne, at isatuximab har fordele, der adskiller midlet fra Darzalex.

Genmab holder desuden tæt øje med isatuximab, fordi midlet bliver afprøvet mod solide tumorer – en indikation, som Genmab fejlede grumt i for et år siden.

Jan van de Winkel har tidligere sagt, at Genmab og partneren Janssen sandsynligvis vil forsøge igen mod solide tumorer, hvis isatuximab viser gode resultater i den indikation.

Sanofi viser lovende data for direkte udfordrer til Genmabs Darzalex 

Konkurrent afgør Genmabs håb om at sælge Darzalex mod nye kræftformer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også