F-star hyrer erfaren medicinsk direktør til at stå for udvikling af kræftkandidat

Et britisk biotekselskab, der indtil sidste år havde en af medstifterne af Symphogen ved roret, har været på rov hos BMS, hvorfra man har hentet chefen for immunonkologi til en stilling som medicinsk direktør.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det britiske biotekselskab F-star har hyret amerikaneren Louis Kayitalire til posten som medicinsk direktør for selskabet, der blandt andre har Novo Ventures i ejerkredsen, og som Symphogen-medstifter John Haurum indtil sidste år var adm. direktør for.

Det skriver briterne i en pressemeddelelse.

Louis Kayitalire kommer til F-star med en lang biotekkarriere bag sig med forskellige ledende forskerstillinger i blandt andre, Celgene, Eli Lilly, Bioalliance Pharma og senest amerikanske Bristol-Meyers Squibb.

For sidstnævnte stod han i spidsen for BMS’ immunonkologiske afdeling, og det er af samme grund, at F-star har fattet interesse for manden.

For det britiske selskab får Louis Kayitalire således ansvaret for den videre udvikling af selskabets egenudviklet lægemiddelkandidat, FS118, som man i april startede et fase 1-studie med, hvor man tester sikkerheden af kandidaten i patienter med forskellige fremskredne kræftformer.

Forventer data i 2020

FS118 er bispecifikt antistof rettet mod de to proteiner LAG-3 og PD-L1 - såkaldte immun-checkpoints, som er med til at undertrykke kroppens immunforsvar i forbindelse med visse kræfttyper.

F-stars nye topchef Eliot Forster glæder sig til at byde sin nye kollega velkommen.

"Lous’ onkologi-ekspertise og omfattende erfaring med at fremme kliniske forskningsprogrammer vil være uvurderlige for os i takt med, at vi fremskynder udviklingen af ​​, FS118 og desuden arbejde for hurtigt at få flere aktiver bragt i klinikken," udtaler han i pressemeddelelsen.

Biotekselskabet forventer data fra sit fase 1-studie med FS118 i 2020, og herudover har man to andre bispecifikke antistoffer i præklinisk udvikling.

Det drejer sig om FS120 rettet mod OX40 og 4-1BB, samt FS222 mod PD-L1 og 4-1BB.

Herhjemme er Genmab i øvrigt også i gang med at udvikle et bispecifikt antistof mod PD-L1 og 4-1BB, som man senere i år vil starte et fase 1-studie med i Europa.

Louis Kayitalire tiltræder officielt 17 juni.

Dansk biotekprofils tidligere selskab ændrer milliardalliance med tyske Merck

Symphogen-medstifter lukker massiv aftale med Merck

Dansk biotek-direktør sælger projekt for op mod 3 mia kr

Hjemvendt biotekkapacitet bliver formand for nyt dansk selskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også