Sanofi hyrer kræftspecialist som ny udviklingschef

Efter et kort visit i biotek-branchen vender Dietmar Berger tilbage til medicinalindustrien som ny chef for Sanofis forskning og udvikling.
Den franske insulinproducent Sanofi får ny chef for sin forsknings- og udviklingsafdeling. | Foto: Robert Pratta/Reuters
Den franske insulinproducent Sanofi får ny chef for sin forsknings- og udviklingsafdeling. | Foto: Robert Pratta/Reuters

Sanofi har netop offentliggjort på det sociale medie Twitter, at den franske medicinalgigant har ansat Dietmar Berger til at lede deres udviklingsafdeling. Han har dermed valgt at vende tilbage til en af de store spillere i medicinalindustrien efter en meget kort periode i biotek.

Det skriver branchemediet Fiercebiotech.

Dietmar Berger er kræftspecialist og har brugt de seneste 20 år på at stige op ad onkologi-stigen hos Amgen, Bayer og Genentech for til sidst at bestride posten som underdirektør i afdelingen hos Roche. For et år siden hoppede Berger om bord på toget fra medicinalindustrien over i biotek-branchen ved at blive international udviklingschef hos Atara Biotherapeutics, men biotekselskabet oplyste tidligere på ugen, at Berger havde opsagt sin stilling for at søge mod andre muligheder i industrien.

Det blev ifølge Fiercebiotech set af flere analytikere som en reaktion på at blive forbigået i ansættelsen af en ny topchef i firmaet.

Sanofi løfter således sløret for, at den franske insulinproducent var Bergers ’andre muligheder’, og virksomheden valgte at offentliggøre nyheden på Twitter uden at udsende en egentlig pressemeddelelse.

Sanofis eneste kommentar til ansættelsen er derfor også, at Berger vil overvåge firmaets "kliniske port folio på tværs af alle terapeutiske områder og vil hjælpe os med at bringe revolutionerende ny medicin til patienter," skriver Sanofi på Twitter.

Dietmar Berger kommer til Sanofi på et tidspunkt, hvor selskabet er i gang med en omstilling af sin udviklingsafdeling. I februar skrinlagde virksomheden 38 projekter og er stadig i gang med at revurdere sit fokus.

Novo-rival smider flere kræfter bag udvikling af nyt diabeteshåb 

Sanofi udvider RNA-samarbejde med Genmab-partner med yderligere 600 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også