En ny klasse af yderst effektive og allerede milliardomsættende immunterapier mod kræft kendt som checkpoint-hæmmere er ved at revolutionere behandlingen af en lang række solide tumorer i disse år.

Men man er på det seneste også blevet bekendt med, at disse lægemidler, som tæller Merck/MSD's Keytruda og Bristol-Myers Squibbs Opdivo, har en ganske alvorlig - omend forholdsvis sjælden - bivirkning.

Det skriver branchemediet Stat News.

Omkring 1 pct. af de patienter, som behandles med checkpoint-hæmmere, udvikler således en tilstand, der minder om type 1-diabetes og gør, at de får brug for daglige insulinindsprøjtninger.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, mens checkpoint-hæmmere kort fortalt booster immunforsvaret, så det bedre kan bekæmpe tumorceller.

Men selvom det ude fra set er let at trække en streg mellem et aktivt immunforsvar, der bekæmper kræftceller, og et overaktivt immunforsvar, der bekæmper kroppens raske celler, så har onkologer stadig ikke den store indsigt i, hvad der præcis forårsager den uheldige bivirkning.

"Der er rigtig mange indrapporteringer. Men der er ikke en god forståelse endnu af, hvem der har størst risiko for at udvikle disse negative reaktioner fra checkpoint-hæmmere," siger Kevan Herold, der er klinisk immunolog ved Yale School of Medicine, til Stat News.

Derfor har Parker Institute for Cancer Immunotherapy, den store type 1-diabetes-organisation JDRF og Helmsley Charitable Trust onsdag annonceret et nyt tre år langt forskningsinitiativ med 10 mio. dollar i ryggen, som skal kaste mere lys over sagen.

Gennem initiativet skal man identificere den bagvedliggende årsag til lægemiddel-induceret diabetes i kræftpatienter, ligesom man med tiden håber at finde frem til nye terapeutiske strategier til at forhindre diabeteskomplikationer, samtidig med at man bevarer immunterapiernes stærke effekt.