Novo Nordisk har udskiftet hver tredje landechef på 18 måneder

Mike Doustdar, Novo Nordisks internationale direktør med ansvar for alle markeder uden for Nordamerika, har udskiftet hver tredje af selskabets landechefer.
Mike Doustdar har ansvaret for alle Novo Nordisks markeder uden for USA.
Mike Doustdar har ansvaret for alle Novo Nordisks markeder uden for USA.

Under radaren har Novo Nordisk-direktør Mike Doustdar, som står med ansvaret for alle selskabets markeder uden for Nordamerika, stået i spidsen for en ledelsesudskiftning af rang.

Det skriver Børsen.

Mike Doustdar har på 18 måneder udskiftet hver tredje af selskabets landechefer uden for Nordamerika.

Det er især sket til fordel for nye, udefrakommende ledere, skriver avisen.

"Jeg ønskede at sikre mig, at folk forstod, at vi havde prøvet i de seneste 10-15 år at vokse mere end 6 pct. Grunden til, at vi ikke kunne, var ikke, fordi vi ikke ønskede det, men noget stoppede os. Hvis man ønsker forandring, er man nødt til at disrupte status quo," siger Mike Doustdar til Børsen.

Mens Novo Nordisks nordamerikanske forretning i de seneste år har været trykket af et tungt prispres, har selskabets forretninger i resten af verden sørget for vækst. I 2018 lød salgsvæksten i Mike Doustdars markeder på 7 pct., og i første kvartal nåede væksten op på 13 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også