Fruergaard vil bygge nyt forretningsben hos Novo Nordisk inden for 10 år

Om 10 år skal Novo Nordisk have opbygget et helt nyt forretningsområde i stamcellebehandling af sygdomme.
Det siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, til Finans.dk.
"Min forventning er, at Novo Nordisk om 10 år vil bestå af en bund af insulin, en vækstdriver i form af GLP-1 i en række forskellige sygdomsområder og så revolutionerende videnskab på toppen i form af f.eks. stamcellebehandling," siger Lars Fruergaard Jørgensen til mediet.
Novo Nordisk har forsket i stamceller i 20 år, og åbnede i 2018 blandt andet et stamcellelaboratorium ved University of California San Francisco (UCSF), ligesom selskabet har indgået samarbejdsaftaler om udvikling af nye celleterapier mod Parkinson's sygdom, hjertesvigt og øjensygdommen AMD.
Senere i år venter selskabet at indvie et produktionsanlæg i Californien til fremstilling af stamcellebaserede behandlinger mod diabetes og andre sygdomm.
Novo-chef om stamcelleaftale: "Det er supervigtigt med et fodaftryk i USA"
Novo Nordisk vil åbne amerikansk fabrik til fremstilling af stamcelleterapier