Novo Nordisk fordobler insulinlager i Storbritannien før brexit

I det tilfælde at briterne forlader EU uden aftale, har Novo Nordisk mere end fordoblet sit insulinlager.
Novo Nordisk mere end fordobler sit insulinlager i Storbritannien af frygt for et brexit uden aftale. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau
Novo Nordisk mere end fordobler sit insulinlager i Storbritannien af frygt for et brexit uden aftale. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau

Den danske medicingigant Novo Nordisk har sendt 18 ugers lager af insulin til Storbritannien, så selskabet ikke bliver overrasket negativt, hvis briterne forlader EU uden en aftale.

Lageret i Storbritannien er dermed to og en halv gange større, end det plejer at være.

Det skriver Ritzau.

Novo Nordisk spiller en stor rolle for særligt britisk type 1-diabetikere. Det er den største leverandør af insulin til landet - over halvdelen af al insulin i Storbritannien stammer fra Novo.

I alt er der en halv millioner briter, der er afhængige af, at Novo Nordisk kan levere deres medicin til dem.

Derfor har selskabet gjort sig forberedelser for det tilfælde, at briterne ikke finder en aftale med EU.

"82 procent af Novo Nordisks lægemidler skal opbevares på køl. For at sikre, at vores patienter ikke påvirkes uanset udfaldet af brexit, har vi sikret yderligere kølelagerfaciliteter til vores lægemidler for at gøre det muligt at øge vores lager yderligere til 18 uger," oplyser Novo Nordisk i en mail.

Forlader Storbritannien EU uden en aftale, ophører unionens fælles marked og toldunionen. Et af skrækscenarierne er, at der opstår køer ved grænseovergangene.

Som eksempel på de mange nye regler, der skal tages stilling til, har Skattestyrelsen hevet fat i 30.000 danske virksomheder, der skal forholde sig til nye momsrutiner ved handel med Storbritannien. Hvis altså ikke landet finder en aftale med EU.

For at sikre en lind strøm har Novo Nordisk forhåndsbooket flytransport, så livsvigtig medicin kan komme til Storbritannien i alle tilfælde.

Det betyder, at der en gang hver måned fra april til juli i år vil blive fløjet Novo Nordisk-medicin til Storbritannien.

Novo lægger ekstra insulin på lager i Storbritannien op til brexit

Sanofi oplagrer lægemidler før brexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også