Medicinalgiganter kritiseres for "uendelig snak og ingen handling" om resistensfare

En britisk kommissionsformand retter nu en skarp kritik mod de største medicinalproducenter for tom snak og manglende handling over for den stigende trussel fra resistente superbakterier - og foreslår i stedet at oprette en offentlig medicinalvirksomhed med fokus på antibiotika.
Der bliver gjort for lidt for at udvikle nye lægemidler i kampen mod resistente bakterier, mener britisk udvalgsformand. | Foto: Adrian Keith / Stock.Xchng
Der bliver gjort for lidt for at udvikle nye lægemidler i kampen mod resistente bakterier, mener britisk udvalgsformand. | Foto: Adrian Keith / Stock.Xchng

Medicinalindustrien fejler fuldstændigt, når det handler om at udvikle ny antibiotika, der skal imødegå kampen mod fremvæksten af multiresistente bakterier. Det mener, Jim O’Neill, der har været formand for et udvalg under den britiske regering, der gennemgik den globale situation for antimikrobiel modstandsdygtighed i 2016.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters anklager han nu industriens største spillere for at producere "uendelig snak og ingen handling" i forhold til problemet.

"Hvis medicinalfirmaerne leverede en tiendedel af deres tilsagn, ville vi måske bevæge os et sted hen," fortalte O’Neill under en høring i London.

Den tidligere kommissionsformand, der også har arbejdet som cheføkonom i Goldman Sachs, sagde, at hans frustration over manglen på engagement fra medicinalselskaberne var nået til et punkt, hvor han i højere grad troede på en løsning om at skabe et statsstøttet offentligt medicinalselskab, der ikke ville have ansvar over for aktionærer.

Millioner af menneskeliv på spil

Jim O’Neill var formand for en komité, der blev søsat af den tidligere britiske premierminister David Cameron, og som færdiggjorde sit 18 måneder lange arbejde i 2016. Den konkluderede blandet andet, at antibiotikaresistens ville dræbe 10 millioner mennesker om året i 2050 og ville koste op mod 100 billioner dollar, hvis der ikke blev gjort noget for at forsinke udviklingen.

Ifølge en række globale sundhedsfaglige eksperter er medicinalfirmaer tilbageholdende mod at investere i nye lægemidler, som ikke kan sælges i stor volumen på grund af nødvendigheden for at beskytte udvidet brug af dem.

Et af O’Neills løsningsforslag kaldes ’pay or play’, hvor medicinalselskaber ville skulle betale en ekstra afgift, hvis de ikke investerede i forskning i at udvikle ny antibiotika til markedet. Til gengæld skulle de firmaer, som besluttede at spille med, modtage en belønning på mellem 1 mia. dollar og 1,5 mia. dollar for ethvert succesfuldt nyt antibiotisk lægemiddel, som de udviklede.

Den globale sammenslutning af medicinalproducenter og industriens brancheorganisationer IFPMA (International Federation of Pharmaceutical Manufacturers and Associations) har kaldt O’Neills forslag for "utopiske ønskedrømme" og vurderede, at der var "lidt som kunne understøtte" hans ide om en statslig medicinproducent.

"I stedet for at spilde tid på at løbe rundt efter luftkasteller opfordrer vi til en stor indsats for at udvikle motivationsfaktorer, der har bred opbakning, hurtigt, før vi giver op," skriver organisationen i en email til Reuters.

Den tyske regering kaster 300 mio kr ind i kampen mod resistente bakterier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også