Eli Lilly har positive resultater med kræftmiddel

Patienter med ikke-småcellet lungekræft lever længere uden sygdomsforværring, hvis de behandles med Eli Lillys Cyramza, viser nye studiedata.
Foto: /Ritzau Scanpix/Nikolai Linares
Foto: /Ritzau Scanpix/Nikolai Linares
AF RITZAU FINANS

Eli Lilly melder om positive resultater fra et fase 3-studie med kræftmidlet Cyramza som førstebehandling af ikke-småcellet lungekræft.

Selskabet skriver i en meddelelse, at studiet viser, at patienterne, der får Cyramza i kombination med kræftmidlet Erlotinib, får forlænget den progressionsfri overlevelse, det vil sige den tid patienten lever, uden at kræften udvikler sig yderligere eller spreder sig. Virkningen af de to kræftmidler blev sammenlignet med en gruppe patienter, der fik Erlotinib og placebo.

Eli Lilly planlægger at indsende markedsføringsansøgninger globalt i midten af 2019.

Cyramza markedsføres i forvejen til behandling af mavekræft. Det er desuden godkendt til behandling kræft i tyktarmen, der har spredt sig til andre dele af kroppen samt som behandling af fremskreden ikke små-cellet lungekræft i kombination med Docetaxel og til patienter, der ikke har gavn af lægemidler, som indeholder platin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også