Trods massiv konkurrence: J&J ser store muligheder i psoriasis

Selvom markedet for psoriasismidler stadig bliver mere overbefolket af producenter, herunder danske Leo Pharma, så ser Johnson & Johnson stadig store muligheder inden for området.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Johnson & Johnsons medicinaldivision Janssen står stejlt på potentialet for sine psoriasismidler Tremfya og Stelara, og markedet for midler mod autoimmune sygdomme generelt. Sådan lyder det fra Jennifer Taubert, som er J&J's globale pharmachef, under den igangværende JP Morgan konference for Health Care.

"Selvom der relativt set er lidt mere tætpakket og mere konkurrence, så er der stadig meget overbevisende værdi på området," siger hun ifølge Fiercepharma.

Markedet er inden for de sidste par år kommet til at bugne af nye midler, særligt efter biologisk medicin for alvor har gjort sit indtog i behandlingen af psoriasis. Udover Tremfya, har Novartis introduceret sit storsælgende middel Cosentyx, ligesom Eli Lillys Taltz, Sun Pharmas Ilumya og Valeants Siliq (i Europa på danske hænder hos Leo Pharma under navnet Kyntheum) også har rusket op i markedet.

På trods af dette store udbud af biologisk medicin, så mener Jennifer Taubert og hendes kompagnoner, at den fremgangsmåde langt fra har nået sit højdepunkt. Hun peger på atopisk dermatit som et af de næste store områder, som der kommer strid om. Det er et område, som også Leo Pharma er meget interesseret i, men indtil videre er det Sanofi, som har udstukket kursen med lanceringen af sit middel Dupixent.

Dansk udfordrer til Leo Pharma har doseret første patienter i fase 3-forsøg

Janssen slår Novartis i nyt psoriasisstudie 

Leo udfordrer Novartis med opkøb af tabletbehandling  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også