Amerikansk medicinalselskab falder efter advarsel fra FDA

Myndighederne har fundet flere kritisable forhold hos amerikanske Akorn, der producerer og sælger kopimedicin. Advarsel fra FDA sender aktien på nedtur.
FDA har sendt et advarselsbrev til den kinesiske producent Zhejiang Huahai Pharmaceutical for brud på standarder for god fremstillingspraksis. | Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
FDA har sendt et advarselsbrev til den kinesiske producent Zhejiang Huahai Pharmaceutical for brud på standarder for god fremstillingspraksis. | Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
/ritzau/FINANS

Det amerikanske medicinalselskab Akorn, som producerer og sælger kopimedicin, har efter inspektioner på en af selskabets produktionsfaciliteter fået en advarsel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Myndighederne har fundet flere kritisable i forhold til god fremstillingspraksis, og FDA oplyser, at selskabets tilbagemelding på iagttagelser efter inspektioner i april og maj er utilstrækkelige.

Nyheden har onsdag sendt selskabets aktie ned med 10,2 pct. på børsen i USA.

Ifølge analytiker Randall Stanicky fra RBC Capital Marktes er advarslen fra FDA ikke overraskende taget kendskabet til selskabets kvalitetsproblemer i betragtning. Det skriver Reuters.

Akorn oplyser i en meddelelse ifølge Bloomberg News, at det har fuld tillid til kvaliteten af de produkter, der fremstilles på den pågældende facilitet, og at det forventer at fortsætte produktionen på fabrikken.

Tilbage i 2011 købte Akorn tre produkter af danske Lundbeck, hvilket blandt andet omfattede det omstridte dødssprøjtemiddel Nembutal.

Amerikansk firma afsløret af FDA: Fandt Viagra og Cialis i kosttilskud til mænd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også