Medie: Theresa May vil holde brexitafstemning 15. januar

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har ifølge BBC sat dato for den officielle afstemning om brexit i det britiske parlament. Det bliver den 15. januar, erfarer mediet.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
AF RITZAU FINANS

BBC citerer regeringskilder i London for, at premierminister Theresa May vil holde brexitafstemning i parlamentet den 15. januar.

Den britiske regering har tidligere sagt, at afstemningen ville blive holdt i ugen, som begynder mandag den 14. januar.

Underhuset skulle have stemt om brexitaftalen tilbage i december.

Afstemningen blev dog udskudt, da May måtte indse, at den stod til at blive stemt ned.

Den britiske premierminister advarede i en klumme søndag om alvorlige konsekvenser, hvis den brexitaftale, hun har forhandlet sig frem til med EU, ikke bliver godkendt i parlamentets underhus.

I den britiske avis Daily Mails søndagsudgave skrev May, at både tilhængere og modstandere af brexit risikerer at skade demokratiet, hvis de går imod hendes plan.

May udskyder officielt brexitafstemning i Underhuset

Brexitaftale løser ikke alle medicinalindustriens udfordringer

Ny analyse: Fire danske medicinal- og medicoselskaber vil især blive ramt af brexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også