Sanofis Dengvaxia har skadet tilslutningen til vaccinationer i Filippinerne

Moradset omkring Sanofis mislykkede immuniseringsprogram mod denguefeber bliver nu sat i forbindelse med svindende vaccinationsrater i landet, og særligt de manglende mæslingevaccinationer vækker frygt blandt myndighederne.
Foto: /ritzau/AP/Bullit Marquez
Foto: /ritzau/AP/Bullit Marquez

Tilliden til vaccinationer er svundet kraftigt i Filippinerne, hvor myndighederne nu kigger nervøst på det lave antal mæslingevaccinationer. Ifølge flere aktører bærer vaccinationsprogrammet med Sanofis denguefebervaccine Dengvaxia en del af ansvaret.

Det siger Achyut Shrestha, repræsentant fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), til Reuters.

Vaccinationsprogrammet med Dengvaxia har været yderst kontroversielt på Filippinerne, efter det kom frem, at Sanofi havde overset et vigtigt problem med vaccinen i forhold til sygdommens udvikling, hvilket potentielt kunne gøre en dosis af vaccinen skadelig. Programmet undersøges stadig, og der har også været et retsligt efterspil i gang.

Tilliden til de officielle programmer er siden styrtdykket.

Antallet af nye mæslingetilfælde er næsten femdoblet i Filippinerne og rammer 17.300 i landet, hvor sygdommen tidligere næsten har været udryddet.

At lægge hele ansvaret overpå Dengvaxia-programmet er dog heller ikke helt rimeligt. De lave vaccinationsrater har også været påvirket af, at en langvarig militær konflikt i den sydlige del af landet sidste år har sendt flere filippinere på flugt og vanskeliggjort vaccination af småbørn.

En nylig meningsmåling udført af London School of Hygiene and Tropical Medicine blandt 1500 filippinerne viser at kun 32 pct. har tillid til vacciner - i 2015 lå tallet på 93 pct.

Trods filippinsk morads får Sanofis denguefeber-vaccine en positiv anbefaling

WHO anbefaler test før brug af Sanofis denguefeber-vaccine

Filippinerne sagsøger Sanofi over dødsfald 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også