Moderna vil gennemføre den største børsnotering i biotekindustriens historie

Amerikanske Moderna Therapeutics, der bruger RNA til at lave medicinske behandlinger, har otte år efter grundlæggelsen ansøgt om at rejse 3,3 mia. kr. i det, der vil være den største børsnotering af et biotekselskab nogensinde.
Foto: AstraZeneca/PR
Foto: AstraZeneca/PR

For nylig rapporterede det amerikanske branchemedie Stat News, at Boston-selskabet Moderna Therapeutics var på vej til at gennemføre den største børnotering af et biotekselskab nogensinde. Og det viser sig at holde stik.

Selskabet har nemlig fredag i sidste uge ansøgt de amerikanske børsmyndigheder, SEC, om en såkaldt initial public offering (IPO) af sine aktier, hvor man vil rejse 500 mio. dollars eller 3,3 mia. kr.

Det vil overgå børsnoteringen af de tidligere Kite Pharma-folk Arie Belldegrun og David Changs nye selskab Allogene, som for nylig satte rekorden for den største bioteknotering, da man rejste 324 mio. dollars. Det skriver Endpoints News.

Moderna er allerede et af de bedst finansierede biotekselskaber overhovedet, og tilbage i februar hentede man også 500 mio. dollars i en serie G-runde, hvilket ifølge Fiercebiotech bragte selskabets samlede kapitalrejsning over 2 mia. dollars.

Ti kandidater i klinikken

Biotekselskabet er blandt de førende aktører på det yderst lovende felt for behandling af sygdomme ved hjælp af RNA.

RNA er en del af livets byggesten og kan beskrives som bindeleddet mellem vores DNA og de proteiner, som dannes i vores krop og regulerer samtlige biologiske processer der. Moderrna satser nærmere bestemt på såkaldt messengerRNA, der kan ses som instruktionerne fra DNA til kroppens celler i forhold til at danne proteinerne.

Den tilgang har tiltrukket de store selskaber Merck/MSD og Astrazeneca, som har indgået partnerskaber med Moderna, og biotekselskabet har med de partnerskaber nu samlet 21 projekter i sin pipeline, hvoraf 10 er i klinisk udvikling.

Den fremmeste af disse er AZD8601 mod hjertesygdommen myokardisk iskæmi, som er i fase 2 og udvikles i samarbejde med Astrazeneca.

MSD udvider samarbejde om RNA-lægemidler 

Hemmelighedsfuld biotekkomet løfter sløret for pipeline 

Moderna bygger nyt for trekvart milliard 

Moderna lukker kæmpe finansieringsrunde 

Biotekkomet rejser flere milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også